Kære medlemmer,
Vi vil fra forretningsudvalget sende jer en sommerhilsen og information om vores arbejde.
I forhold til vejene er de blevet afhøvlet og klargjort til sommersæsonen. Der er også kommet et skilt op ved indkørslen til området, der viser at parkering på vejene ikke er tilladt.
Manglende beskæringen er fortsat en problematik, hvilket medfører forringede udsigtsforhold og udfordringer med tømning af skraldespande. Vi opfordrer alle medlemmer til at beskære egen grund. Forretningsudvalget er i dialog med kommunen om en indsats, idet de har varslet beskæring for den enkelte grundejers regning.
Vores projekt legeplads er nået et skridt videre, idet vi har fået indhentet tilbud og fået en foreløbig positiv tilkendegivelse ved kommunen. Nu arbejder projektgruppen videre med en egentlig ansøgning om tilladelse. Vi arbejder også med ansøgning til fonde / sponsorer, således vi kan få realiseret vores ambitiøse projekt. Skulle der være nogle medlemmer som har forslag til steder, hvor vi kan søge økonomisk støtte, er de velkommen til at kontakte os.
I forhold til den sædvanlige arbejdsdag hvor vi blandt andet beskytter klitterne, er den fastsat til fredag den 18. oktober kl. 10. Nærmere information og tilmelding følger senere.
På forretningsudvalget vegne vil jeg ønske alle medlemmer en god og solrig sommer.
Morten Johannsen